Kunstneren By Gabay

Kunstneren Lene Gabay

Kvinden bag By Gabay er smykkedesigner Lene Gabay, som i dag driver By Gabay som en familievirksomhed, beliggende i den smukke fynske natur, hvor hele familien bidrager med deres særlige talenter.

Oprindeligt er Lene uddannet grafiker og har i en årrække arbejdet med det grafiske, i både større danske virksomheder og på reklamebureau, så skiftet til at designe smykker var ikke helt ukendt for hende, - “For mig var der ikke langt fra min grafiske uddannelse til at designe smykker. Tegneprogrammerne kendte jeg, så det var bare materialerne som ændrede sig” (-Lene Gabay).
Men det var først i Lenes tid som indehaver af en brugskunst-butik i Nyborg, at hun langsomt begyndte at realisere smykke-designs og diverse grafiske ophæng til hjemmet.
“På et tidspunkt, hvor mine børn var små, havde jeg brug for mere tid til familien” (-Lene Gabay), hvorfor Lene valgte at sælge butikken og få hverdagen ned i gear, så familien altid kunne komme i første række. Dog beholdte hun design-delen, hvilket blev startskuddet til brandet By Gabay.
I dag er Lenes hverdag fuld af leg med kreative processer, som alle ligger til grund for nye smukke smykke designs.

“Jeg er et kreativt og spirituelt interesseret menneske, der sætter frihed, kærlighed og kreativitet højt” (-Lene Gabay) og derfor er taknemmeligheden for hverdagen i kreativitetens tegn stor og inspirationen mangfoldig - “Jeg inspireres af det smukke. Det kan være naturens skønhed, smuk arkitektur, en smuk udskåret dør, eller et smukt kirkerum…”(-Lene Gabay).
Det er betagelsen af den store smukke helhed og så det at zoome ind på nogle enkelte detaljer og simplificere indtrykket til et lille grafisk smykke, som Lene synes er spændende og inspirerende. 

Ovenstående er tilgangen til, at designe hendes enkle, tidløse og grafiske smykker, som altid er udviklet med kærlighed og omtanke.
Lenes formål med smykkerne er, at bringe mere skønhed, ro og glæde ind i verden og det er hendes håb, at kunderne kan mærke dette når de ser og går med et By Gabay smykke.