Kunstneren Joanna Jensen

Kunstneren Joanna Jensen

Joanna Jensen er en 34-årig illustrator og billedkunstner, som allerede fra barnsben havde en drøm om, at billedkunsten skulle være hendes levevej. Dette er den i den grad blevet, for fra hendes base lige unden for Aarhus, løser Joanna til hverdag en række af forskellige visuelle opgaver. Herunder maling af egene ideer, samarbejde med forskellige spændende forhandlere og engang imellem kunst-undervisning.

Selvom ønsket om, at være billedkunstner stod klart for Joanna lige fra hendes første minde; synet af hendes far der står og maler, var vejen dertil ikke ligeså. “At gå den vej kræver lidt tro på sine egne evner, og det mistede jeg faktisk i takt med at jeg blev voksen”(-Joanna Jensen), herfor udannede Joanna sig først til kunsthistoriker. Men undervejs i studiet begyndte hendes søster at poste Joannas malerier online, hvorefter der til Joannas store chok og glæde, kom efterspørgsel på hendes kunst. Siden har hun ikke lavet andet end at male skønne værker.

Joanna laver hovedsaligt disse værker med akvarel og marmoreringsteknik, som efterhånden er blevet synonym med hendes stil. Herudover skinner hendes store svaghed for det drømmende og eventyrlige, også igennem mange af de smukke motiver. 
Det er nemlig også Joannas store håb, at hendes værker kan sætte gang i fantasien og en lidt drømmende tilstand hos beskueren. “Måske vil nogle tænke det som en barnlig tilstand, og naturligvis er det en tilstand vi alle kan have en tendes til at efterlade bag os, når vi bliver voksne og kører hverdags-ræset”(-Joanna Jensen), men efter Joannas mening er det også en tilstand der besidder evnen til, at fremprovokere kreativitet, skabelse og nytænkning.

Det er ofte Joanna oplever, at en kunde vender tilbage og fortæller om betydningen maleriet har for dem og måske endda sender fotos af dets plads i deres hjem. “Det betyder enormt meget for mig, og bringer en enorm glæde at vide, at de har en særlig betydning for mange derude”(-Joanna Jensen), det er alt fra private der finder en ro og resonans i malerierne, til erhverv - f.eks. børne-psykologen der skriver, at de har en god effekt på børnene eller en gave-forærer der finder et helt særligt element i maleriet der får dem til, at tænke på gavemodtageren; “Disse beskeder er guld for sjælen at få fra jer”(-Joanna Jensen).