Ginette Wien arbejder til daglig med skabelse af egen keramik, på sit keramikværksted i Aarhus. Hun underviser herudover også i, at udvikle keramiske værker samt andre kreative ting i forskelligt regi.
Ginettes kunstneriske levevej startede i 1985, da hun blev uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding og herefter åbnede sit eget keramikværksted. Efterfølgende fik hun et statsstipendium til kunsthåndværkerskolen; Faculty of Applied Arts i Cairo, Egypten og har gennem årene været på studieophold og -rejser i flere forskellige lande. Disse oplevelser er noget der har givet Ginette en stor inspiration og ideer til hendes keramiske værker.
Ginettes keramik afspejler hendes frie og fabulerende tilgang til dette, samt hendes store fantasi og kærlighed til dyr og sprog, som i stor grad har hjulpet på vej. Inspirationen herfra kommer ofte ved, at se på alle mulige slags dyr, som godt må være lidt underlige og unikke. “Og så kan jeg rigtig godt lide ord og at lege med sprog” (-Ginette Wien), hvilket også er en stor del af Ginettes værker og deres skønne udtryk / historier.
Alt dette er også gældende i arbejdsprocessen som er spontan og hver gang helt unik. Ginette sætter pris på det rå, aldrig sjusket, men ikke alt for lige og glatslebet. Herfor udarbejdes keramikken i en kombination mellem stentøj og porcelæn, hvilket bringer værkerne stoflighed, liv og sensualitet.
Dette er også Ginettes store formål; at skabe det alternativt smukke, ikke det klassisk smukke, men det skæve og humoristiske. På denne måde ønsker Ginette gennem sine keramiske værker, at udvide folks skønhedsbegreber og at undgå det banalt smukke.