Kunstneren Det Gyldne Blad

Kunstneren Det Gyldne Blad

Bag det kunstneriske brand Det Gyldne Blad er kunstneren Stephanie Donsø, som er uddannet billedkunstner fra Art College i England. Stephanie har altid arbejdet med billeder og for en række år siden fik hun en trængsel til, at udforske andre sider af hendes kunst “eller rettere søge tilbage til nogle oprindelige ideer og tilgange til kreativitet”(-Stephanie Donsø). Dette resulterede i, at hun påbegyndte Det Gyldne Blad.

I Stephanies motivverden Det Gyldne Blad produceres tryk og kort med hendes skønne illustrationer, som er fortællende og giver associationer til børnebøger og eventyr. Inspirationen til dette findes i Stephanies kærlighed til små universer, detaljer, planter og folkeeventyr, samt hendes gang i naturen. Dette danner rammen for de motiver, som hun ønsker skal få folk til, at tænke på minder og historier som man kan fortælle hinanden om. 

Herfor er hendes motiver bevidst ikke larmende i sit udtryk, men udtryksfulde, en smule eftertænksomme, hyggelige og prægede af årstidernes skiften.


En vigtig del af Det Gyldne Blad er yderligere fokusset på kvalitet; “Jeg tegner og maler alle mine motiver i hånden, og jeg går op i at trykke på papir af høj kvalitet og som er fsc-mærket samt trykt lokalt”(-Stephanie Donsø). Dette, da Stephanie har et ønske om at hendes kort skal være ekstra særlige, at vedlægge en gave eller sende. “Mange fortæller mig også, at de ofte sætter mine kort i ramme som et lille billede og det er netop lige pointen”(-Stephanie Donsø).
På den måde kan modtageren af et kort fra Det Gyldne Blad få meget glæde af dette og det kan være en lille gave i sig selv.